Hvad vil det sige at være menneske i vor tid?
Tiden er som en anden. Men en anden som vi ikke så let opdager. Den er i den og den taler gennem os.
Vi kender lidt til vor tid, fordi der har været andre tider før denne. Men det mærkelige ved den anden som tiden er, er, at vi ikke uden videre omtanke opdager den, og dens effekter på os.
Hvad det vil sige at være menneske i vor tid?
Vi lever i en tid, hvor der er mange krav til børn såvel som til voksne. Og samtidig har vi aldrig haft så mange muligheder som nu. Aldrig har den enkelte haft så stor en frihed som nu.
Det menneskelige er fyldt med paradokser. Sådan et finder vi også her. For friheden er ikke blot, den er på en måde blevet en pligt. En pligt til at følge de ønsker, man har for sig selv og sit liv.
Og friheden er underkastet andre træk i tiden. Tiden kræver os med sine krav om omstillingsparathed og effektivt. Vi skal kunne modulere os og tilpasse os for at være med i ”legen”. En leg der er på vej til et mål. Ofte en krævende leg. ”Et ræs”, som en kvinde sagde.
Og endnu et paradoks dukker op. At finde sig selv og sin egen måde at bruge friheden, tiden og sine kompetencer på, kræver tid og rum. Tid til fordybelse. Tid til at være. Være i livet, mærke og tænke og finde veje.
Menneskelivet er langt mere komplekst end begreber som omstilling, effektivitet og frihed kan rumme. Derfor er der brug for andre rum. Rum med en anden økonomisk tænkning, logik og etik. Rum der søger at tage højde for det menneskeliges kompleksitet.
Min oplevelse er, at mennesker netop kommer i parterapi og psykoterapi eller psykoanalyse, for at få et rum til at finde ind i livet med sig selv og hinanden. For at finde ud af at løsne op, hvor noget blev bundet for stramt. For at undersøge muligheder, der hvor en dør blev smækket i. For at finde spørgsmål som blev mejslet for tidligt til svar. For at få livet, med alle dets mange facetter, til at strømme.
Livet er ikke et mål og det venter ikke. Livet er noget vi er i med hinanden og os selv. lige nu
