Familieterapi Odense v. Jane Bykær
Søger I en erfaren terapeut? Lad os forsøge at løse de problemer, I ikke kan løse selv. Jeg tilbyder terapi til familier i alle “aldre” og sammensætninger og for de problemer som er jeres. Hvad enten det er samspilsproblemer, konflikter, krise i forbindelse med ændringer som skilsmisse, etablering af en ny sammenbragtfamilie eller det drejer sig om slid efter psykisk- eller fysisk sygdom, handicap i familien, dødsfald, fyring m.m.
Familieterapi
Søger du terapi med din familie? Har du eller en anden foreslået, at I skal tale med en om jeres problemer? Jeg, Jane Bykær, har arbejdet med terapi i 35 år. Jeg har været leder af et familiehus og dér arbejdet med børn, unge og deres forældre. De sidste 14 år har jeg også arbejdet med voksne i familier. Både søskende og voksne børn og deres forældre eller en af dem.
Hvordan forløbet med jer indledes, aftaler vi sammen. Der kan være flere modeller, og I skal være med i afgørelsen om, hvilken vi anvender.
Når jeg arbejder med familier, er det naturligvis afgørende, at I alle bliver hørt. Der er gerne følelser og forestillinger, som sætter sig mellem jer og skaber problemerne. Måske det mest er ubehagelige eller uafklarede følelser, der er problemet. Måske er der sket noget, som har slået noget i stykker mellem jer. Måske har I nogle mønstre, som splitter familien, skaber ufred eller svigt. Ofte kan det være gamle begivenheder, der fylder og trækker opmærksomheden hen til sig. Andre gange er der en syndflod af misforståelser.
I de første samtaler kan jeg få en pejling på, hvad der er i spil i jeres problemer. Book en tid eller ring, så vi kan komme i gang med arbejdet.
Om familieterapi
Familieterapien kan foregå i alle livets faser og mellem og i alle generationer. Mellem voksne børn og forældre, mellem søskende, svigerbørn og svigerforældre. Nedenfor kan du læse mere om familieterapi i den situation du og din familie befinder sig i. Du kan nedenunder læse mere om familieterapi i forskellige familie-relations-typer.
Se samtale med Jane og Lasse Illskov om familien, familiens historie og om Janes baggrund
Hvem er Jane?
Jeg er psykoanalytiker og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har 35 års erfaring med terapeutisk arbejde:
- Psykoterapeutisk Afsnit OUH
- Som leder af Familiehuset i det tidligere Ørbæk Kommune
- Med sorg og krise ved blandt andet Kræftens Bekæmpelse
- De seneste 14 år som privatpraktiserende psykoanalytiker i Odense C.
Samtale mellem Jane og Lasse Illskov om en unge teenager der mangler omsorg fra sine forældre
Samtale mellem Jane og Lasse Illskov om forældre der har en søn der ikke vil lytte til sine forældre
Her kan du se links til andre samtaler
- om at blive forældre
- kommunikation
- om børn, forældre og familien
- om konflikter i familien
- om parforhold
- om dødsfald m.m.