Psykoterapi
Odense

Skilles eller blive sammen?

Er det for sent med parterapi? 

Det er aldrig for sent. Ligegyldigt om I bliver sammen eller går hver til sit, er det ikke ligegyldig hvordan det sker. En parterapi kan skabe afklaring og et grundlag for en ordentlig beslutning.  

skal vi blive skilt eller blive sammen?

Skal vi blive sammen eller gå hver til sit?

Er det også jeres spørgsmål, hvorvidt I skal blive sammen eller ej? Da er I kommet til et skelsættende sted. Med det spørgsmål er der lagt op til et vigtigt psykisk arbejde. 

Bliver svaret ja, vi bliver sammen, skal I over den krise, som aktiverede dette spørgsmål. Tvivlen er en god ide at tage alvorligt. Den kan man godt bruge til noget – man kan blive klogere af den. Klogere på sig selv og den anden og den måde, man fungerer på sammen. 

I den situation kan det være en ide at arbejde med det grundlæggende i parforholdet, så det kan forny sig i forhold til det sted, I er kommet hen. Alle forhold har forskellige faser. Det er sjældent det sammen hele tiden. 

Bliver svaret på spørgsmålet et nej til at blive sammen, og en skilsmisse er på vej, er det ikke ligegyldigt, hvordan den kommer til at foregå, og hvad I får sagt til hinanden i den sammenhæng. 

Det kræver en omsorg for hinanden at blive skilt på en måde, der ikke skader jer og får jer til at hænge i skilsmissens dynd. 

Har I brug for en at tale book en tid.

Læs mere på “Skilsmisse Hjælp”, om Jane og se samtaler om skilsmisse, kommunikation, familie m.m. Klik her 

Hvem er Jane?

Jeg er psykoanalytiker og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har 35 års erfaring med terapeutisk arbejde:

  • Psykoterapeutisk Afsnit OUH
  • Som leder af Familiehuset i det tidligere Ørbæk Kommune
  • Med sorg og krise ved blandt andet Kræftens Bekæmpelse
  • De seneste 14 år som privatpraktiserende psykoanalytiker i Odense C.
skilsmisse

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Her får du bl.a. nye indlæg på min blog og
andre nyheder.