Parterapi og jalousi

Lider du eller din partner af jalousi? Opstår der scener og skænderier på grund af jalousi? Er jalousien kommet mellem jer? Jalousien kan være en lille spire af mistanke, som let kan dæmpes. Den kan være til stede efter reel utroskab, som en måde, den anden forsøger at afsøge situationen på. Men jalousien kan også være gennemgribende og brede sig ud over hele jeres samliv. Derimellem findes der naturligvis en række mellemtilstande. Der er forskel på en jalousi, hvor der er tale om en konkret tredje person og en forestillet tredje person. Det er to forskellige situationer, som kræver noget forskelligt af jer. Den første er en følge af utroskabslignende situationer, den anden foregår mest i den af jer, der er jaloux. Det er den sidste situation, vi taler om her.

Med jalousien er der allerede en tredje mellem jer, som ikke er reel. En eller en uendelig række af potentielle, forestillede personer. Det kan ligne angst for at miste sin store kærlighed, men under jalousien viser analysen af denne problematik en langt mere kompleks logik. Partneren inddrages i et drama, som er ubevidst, som udspiller sig  på den sociale dagligdagsscene.

I kan komme som par i parterapi, og her kan vi indramme jalousiens blændværk, men det kræver en analyse via et individuelt arbejde for at undersøge de oprindelige spor i jalousien.

Læs mere om parterapi her

jalousi konflikter

Hvem er Jane?

Jeg er psykoanalytiker og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har 35 års erfaring med terapeutisk arbejde:

  • Psykoterapeutisk Afsnit OUH
  • Som leder af Familiehuset i det tidligere Ørbæk Kommune
  • Med sorg og krise ved blandt andet Kræftens Bekæmpelse
  • De seneste 14 år som privatpraktiserende psykoanalytiker i Odense C.
skilsmisse

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Her får du bl.a. nye indlæg på min blog og
andre nyheder.