Forholdet til ens mor er et særligt forhold. Det er det første i livet, og det er fra hende, man bogstavelig talt kom til verden. Det er i første omgang via hende (og faderen), sproget gives til en. Det er hende (dem), der varetog alle de funktioner, du ikke selv kunne mestre før senere. Det er her, du blev trøstet, her du fik føde, og her, der blev givet den fysiske omsorg, du som barn havde brug for – om alt gik godt. 

En mor er for det lille barn ikke andet end en mor. Det tager tid, før barnet også kan se den kvinde, som hun også er for andre. Det forhold, hvor barnet endnu ikke kan se mor som andet end sin egen mor, kalder vi et infantilt forhold. Opgaven både for barn og for moderen er at udvide verden, så de begge opdager sig selv som andet end en del af denne lille tosomhed – som barnets liv indledes med. Som voksen er du stadig datter af din mor, men den relation bestemmes ikke blot af din mors ønsker og forestillinger om dig – eller dine om hende. I må begge være med til at forme forholdet og justere jeres forestillinger om hinanden. 

At komme ud af et alt for tæt og sammenfiltret forhold til en mor, kan kræve et særligt arbejde. Et arbejde, som nok handler om problemer i denne relation, men som regel også viser sig som problemer andre steder i dit liv. 

Er du interesseret i at arbejde med dig selv og undersøge, hvad du bevidst og ikke mindst ubevidst er kommet ud af, er du velkommen til at henvende dig til en snak med henblik på et videre forløb hos mig.  

Her kan du læse mange andre artikler om familieterapi, psykoanalyse og meget andet. Gå på opdagelse på siden og klik dig til nye artikler.