Hvorfor street art som billedtema på min hjemmeside?
Af Jane Bykær jan. 2024
Jeg har valgt et billedtema på min hjemmeside. Stort set alle billeder er Street Art med motiver af mennesker, og enkelte er med graffiti. Hvorfor? Jeg fik den ide, da jeg skulle lave ny hjemmeside, at jeg ville følge et tema i billederne. Måske en hilsen til min første psykoterapeutiske uddannelse som tegneterapeut. Jeg vil gerne have nogle vedkommende billeder, som blikket kan hvile på, og som evt. kan sætte noget i gang for betragteren, vække en nysgerrighed og evt. åbne for tanker om, hvordan vi mennesker er. Street Art blev min første ide, og den, jeg blev ved med at vende tilbage til. Måske spørger du: Hvad har det med dit arbejde som psykoanalytiker og par/familieterapeut at gøre? Det skal jeg fortælle dig.
Street Art kan vække nysgerrighed, forbinde os med et billede, et budskab og ikke mindst et sted. Jeg holder selv af at blive overrasket af et velplaceret motiv, der bidrager med noget i gadebilledet, når jeg bevæger mig rundt i byrum. En graffiti et uventet sted, en hel væg, der blev til et lærred og som overrasker. Et motiv, der vokser ind i min oplevelse af stedet, og som jeg ville savne, hvis det ikke var der længere. Andre gange kan jeg tage mig selv i at tænke, at et udtryk på en væg er tilfældigt og minder mere om hærværk end kunst. Der kan være en hårfin balance, som er spændende i sig selv. Dette med at bryde grænser, se verden på ny, kræver nogle gange en ødelæggelse. Jeg har valgt billeder, der pirrer min nysgerrighed i håb om, at du også kan se noget i dem.
De er skabt af mennesker, der supplerer vores byrum med et billede. Ét, de åbenbart har syntes manglede lige netop der. Ja, med ”Street art” bliver det tydeligt, at vi ser forskelligt. At vores virkelighed, selv når vi går i de samme omgivelser, ikke er helt den samme. Street Art kunstneren hjælper os med at blive opmærksomme på det. De skaber noget for vores øjne. De kan hjælpe med at se på ny, skærpe blikket. De bruger stedet og taler med det i deres respektive billedsprog.
Det er et statement, et billedligt udtryk for at tale på rette tid og sted. Og det, denne samtale siger mellem sted og billede, det, der danner sammenhænge, er motivet. Men der er endnu en samtale, der inviteres til, når du og jeg betragter resultatet. Hvis vi bemærker billedet, vil det som alt andet, der gør indtryk, lagre sig i os. Vi tager det da med videre.
Kunstnerne viser, hvad de ser, og hvad der ved et sted eller et udsnit af et sted inspirerer dem til at skabe. Jeg har på hjemmesiden billeder fra mange steder i verdens byer. Steder, hvor mennesker føler trang til at tilkendegive noget. Og jeg holder af tanken om, at selv for 32.000 år siden malede mennesket på sine vægge. Jeg tænker på de såkaldte hulemalerier. De havde dengang andre grunde end kunstneren af i dag til at afbilde det, de gjorde, men de malede som i vor tid på væggen. Og dengang afbildede de også det, der stod dem nært. Det, der havde betydning. Det, der skulle sætte mærker i den enkelte via motiverne. Vi mennesker har brug for at udtrykke os. Vi har brug for at blive set, hørt og at sige hinanden noget.
Vi bidrager alle med en psykisk virkelighed i mødet med hinanden og vores omgivelser. Men vi er ikke alle kunstnere. Det, der for den ene inspirerer til et motiv i byen, er blot for langt de fleste af os andre en væg. Det, den ene kunstner maler, er ofte betydeligt forskelligt fra den andens værk, selv om der også her er visse genrer, der går igen. Jeg holder af denne forskellighed mellem mennesker. Den ene bruger sin tid og energi på at overraske os i bybilledet, fange vores opmærksomhed eller give budskaber til andre graffitimalere, mens andre kunstnere udsmykker hele vægge og skaber dermed et nyt rum et sted. Andre uddanner sig som læge, tømrer eller afhenter vores affald. Tænk, hvis vi alle ville sætte vores præg på verden det samme sted.
Ikke blot er vore blikke og interesser forskellige, vi tænker også forskelligt, og denne mangfoldighed af måder, mennesker er på, møder jeg også i min praksis. Alle sætter vi som kunstneren mærker i os selv og i andre. Mennesket er et skabende væsen, som er et svar på den krævende kunst, det er at være menneske blandt andre.
En kunst, den enkelte ikke altid kan få til at fungere. Faktisk er det jo netop en kunst, fordi det ikke bare giver sig selv. Man kan være blind over for muligheder, være hæmmet, køre i ring og måske ødelægge ting for sig selv. Et psykoanalytisk arbejde er et arbejde, hvor vi sammen skaber et rum. Et rum, hvor vi undersøger, hvad der spænder ben for dig og i dit møde med den anden og verden, og hvilke motiver, der ubevidst kunne tænkes at gøre sig gældende.
Street Art kunstneren har sin maling, vi arbejder i et andet medium. Når du og jeg er i et arbejde, skaber noget sammen, foregår det i det medium, vi dårligt bemærker, fordi det er så uendelig tæt på os – netop vores tale. Vi lytter sammen til den, og det, den skaber, for at bruge det til noget. Men – for der er et men, og det kan Street Art kunstneren også hjælpe med at pege på.
Kunstnerne tager udgangspunkt i noget, der allerede er der, som deres grundmateriale. En væg, en mur, en lysning o.s.v. Her former de deres ideer, laver deres motiv, og de gode kunstnere får motivet og stedet til at tale sammen. Vi er som dem alle nødt til at tage udgangspunkt i det, der er vores vilkår, ligesom Street Art kunstneren. Hvor de har byens flader, er vores vilkår grundlæggende mere komplicerede. Ofte tager det tid i en psykoanalyse overhovedet at opdage, hvad der betinger det særlige ved den måde, man er på. Du og jeg vil sammen tage udgangspunkt i det sted, der kendetegner din virkelighed.
